MEF uddannelsen | Bliv dygtig til at arbejde med værdier, trivsel og facilitering
Styrk dit etiske og værdimæssige ståsted med vores uddannelse i menneskesyn, etik og faglighed. Lær at facilitere processer, der modvirker forråelse i arbejdet med mennesker og forbedrer arbejdsmiljøet.
En uddannelse skræddersyet til dig der arbejder med mennesker
MEF uddannelsen er skræddersyet til dig, der arbejder inden for velfærdssektoren, og ønsker at styrke din faglige og personlige udvikling. Uanset om du er leder, teamleder, koordinator, praktiker, underviser, supervisor eller konsulent, vil uddannelsen give dig de nødvendige værktøjer og forståelse til at anvende MEF’s principper og teoretiske grundlag i dit arbejde.
Styrk dine kompetencer med mennesket i centrum
Hvordan kan vores arbejde tage mere form af de mennesker, vi arbejder med? På MEF uddannelsen lærer du at arbejde proaktivt med forbyggende omsorg, så du kan reducere omsorgstræthed, forråelse og dehumanisering i din professionelle praksis inden for fx social-, sundheds- eller omsorgsområdet. Du vil opnå færdigheder i at facilitere samtaler og processer med fokus på menneskesyn, etik og faglighed.
Hvad du lærer på MEF uddannelsen
Vi tilbyder dig 3 intensive internater, hvor du får mulighed for at:
- Dykke ned i MEF’s grundlæggende principper og teoretiske afsæt. Du får en dybdegående forståelse af MEF’s tænkning og metoder, der centrerer sig om individets forudsætninger og betingelser for trivsel.
- Lære effektive metoder til at forebygge omsorgstræthed, forråelse og dehumanisering. Du bliver rustet til at håndtere komplekse situationer og dilemmaer, der opstår i dit arbejde med mennesker.
- Udvikle dine færdigheder i at facilitere etiske og faglige dilemmaer. Du lærer at styre samtaler og processer, der skaber en meningsfuld dialog, selv i udfordrende og fastlåste situationer.
- Styrke din evne til at arbejde bæredygtigt og skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og engagement. Du udvikler din forståelse af, hvordan værdier kan være med til at skabe en kultur, der støtter både dig selv og de mennesker, du arbejder med.
Deltagerkrav
Du skal have en relevant uddannelse inden for fx socialt arbejde, sundhedssektoren, pædagogik eller plejeområdet, samt mindst 2 års erhvervserfaring.
Praktisk information
- Sted: Filadelfia Uddannelse, Kolonivej 3, 4293 Dianalund
- Næste hold: 30. september – 2. oktober 2025, 4. – 6. november 2025, 20. – 22. januar 2026
- Pris: 18.995. kr. (inkluderer undervisning, kost og logi)
Undervisere
- Tommy Kjær Lassen | Teolog, ph.d. i ledelsesfilosofi, indehaver af Stayhuman
- Helle Hein | Cand.merc., ph.d. Forsker, foredragsholder, forfatter og konsulent
- Anika Follmann Kammadanam | Diakon, socialpædagog, kandidat i socialt arbejde
- Conny Hjelm | Diakon, lærer, ph.d.-studerende
Har du spørgsmål om uddannelsen eller vil du høre om dine muligheder for optagelse, kontakt os på 22132990 eller anikas@filadelfia.dk Vi ser frem til at byde dig velkommen!
